Sprog
Økonomi og sprog – studieretningsfag:
– Afsætning A
– Tysk A
– Spansk B
Studieretningen findes i Nykøbing F.
På denne linje lærer du om oplevelsesøkonomi, turisme og virksomheders muligheder både nationalt og internationalt. Ud over sproget får du indblik i kulturelle, erhvervsmæssige og menneskelige relationer på tværs af grænserne, og du vil blive undervist i marketing, konkurrenceforhold og mange andre virkelighedsnære emner.
Studieretningens særlige profil giver dig adgang til et væld af uddannelser.
Det er den perfekte linje for dig, der gennem læsning af moderne litteratur og sagprosa vil have indsigt i menneskelige relationer samt engelsk og tysk kultur og erhvervs- og samfundsliv.
Vi arbejder med såvel lokale som regionale turistvirksomheder og du kan regne med at rejse minimum 3 gange i løbet af uddannelsen. 1. år er der udveksling med en handelsskole i Tyskland, på 2. år rejser vi til en europæisk storby og på 3. år er der mulighed for en rejse udenfor Europa samt 2-3 ugers undervisning på et handelsgymnasium i Tyskland.
Samarbejde med det lokale turisterhverv
I dine studieretningsfag bliver teorien koblet sammen med højaktuelle emner fra det samfund, vi lever i samt inddraget i den daglige undervisning. Du får udviklet dine sprogfærdigheder og dine evner til at kommunikere på tværs af kulturer og arbejde bevidst med både forskelle og ligheder i forhold til dansk kultur.
Særligt for denne studieretning er samarbejdet med det lokale turisterhverv.
Eksempler på, hvad du kan læse videre til med den her studieretning:
antropologi, arkitektur, journalistik, filosofi, international virksomhedskommunikation – mulighederne er rigtig mange med sproglinjen.
– Se alle uddannelser studieretningen giver adgang til her
I det hele taget; Er din drøm en videreuddannelse inden for turisme eller oplevelsesøkonomi er sproglinjen det rigtige valg.